Word 2007

Word forbudt i USA

Microsoft må nu ikke længere sælge de versioner af programmet Word, som kan åbne XML-filer, på det amerikanske marked.

13. august 2009

På grund af et patentbrud har en dommer i Texas givet Microsoft 60 dage til at foretage de nødvendige ændringer i Office, for at stoppe et patentbrud. Det er det canadiske i4i, hvis patent dækker alle former for software, der er designet til at manipulere med et dokuments ”arkitektur og indhold”, og som dermed også anvendes i forhold til andet end tekstbehandlingsprogrammer, der har lagt sag an mod Microsoft.

XML (fra Extensible Markup Language) er et opmærkningssprog, der blandt andet bruges til at udveksle informationer mellem computere. Både Word 2003 og Word 2007 har mulighed for at gemme filer med tilpassede XML-kode baseret på den patenterede teknologi.

Dommen følger op på en tidligere dom fra den 20. maj i år, hvor Microsoft fik påbudt at betale 200 millioner dollars i erstatning til i4i for patentkrænkelse, og de skal nu ydermere betale en mindre sum hver dag, indtil en endelig dom er nået i sagen. Forbuddet gælder kun i USA.

Microsoft meddeler i en erklæring, at den agter at appellere afgørelsen.

Måske er du interesseret i ...