skypeoutlook

Microsoft samler Skype og Outlook.com

Skype bliver snart en integreret del af Outlook.com, så du fremover kan ringe eller sende videobeskeder i stedet for e-mails.

1. maj 2013

Microsoft vil kombinere internettelefoni-tjenesten Skype med sit online mailprogram, så du fremover kan sende meget mere end almindelige e-mails, når du logger på internetudgaven af Outlook, tidligere kendt som Hotmail. Med Skype-funktionen vil du blandt andet kunne sende videobeskeder eller ringe op til dine kontakter.

Du får derudover også mulighed for at bruge Skypes chatfunktion direkte fra din indbakke, så du kan sende hurtige små beskeder til dine venner med det samme. Her får du mulighed for at synkronisere dine kontakter fra de to tjenester, så du får et samlet kartotek over fx e-mail adresser.

Kombinationen af Skype og Outlook.com kommer i kølvandet på, at Microsoft har lukket Messenger, som gav dig mange af de samme muligheder og funktioner.

Indtil videre er det kun englænderne, som kan bruge Skype fra deres Outlook.com-profil, mens amerikanerne og tyskerne vil være de næste, der får muligheden. Derefter forventer Microsoft at rulle tjenesten ud over hele verden.

Det er endnu uvist, hvornår tjenesten præcis kommer til Danmark, men Microsoft regner med, at danskerne vil kunne sende video-mails i løbet af de kommende måneder.

Måske er du interesseret i ...