Word2016

Microsoft præsenterer Office 2016 på Windows 10

I denne uge vil Microsoft demonstrere, hvordan Office 2016 kommer til at fungere på Windows 10.

Microsoft lancerer i år nye versioner af deres to flagskibe, Windows og Office, men vi har ikke haft mulighed for at se dem sammen - indtil nu.

Det nye Office 2016 vil fungere både på computere, tablets og smartphones, der har Windows 10 installeret. Hvor godt det fungerer, vil Microsoft vise ved en demonstration d. 16. april. Det fremgår af en indbydelse, Microsoft netop har sendt ud.

I Windows 10 lægger Microsoft stor vægt på at deres apps og programmer er ”unified” – det vil sige at programmerne fungerer ens på alle dine Windows 10-enheder. Office-pakken er Microsofts mest populære programpakke, og demonstrationen i næste uge bliver første gang, vi ser det i levende live.

Office 2016 kommer på gaden senere på året, og vil være gratis til smartphones og små tablets. Du skal dog stadig have penge op af lommen, hvis du vil bruge pakken på din computer.

Det forventes, at brugere kan få en forsmag på den nye Office-pakke i en kommende opdatering til udviklerudgaven, Windows 10 Preview.

Læs mere om Windows 10: Hold styr på Windows 10-nyheder her

Læs mere om Microsoft Office 2016

Måske er du interesseret i ...