Office2016

Microsoft: Nu kommer Office 2016

Nu er det officielt: Microsoft Office 2016 kommer på markedet d. 22. september og bliver gratis for abonnenter af Office 365.

15. september 2015

Rygterne har længe svirret, men nu er det altså officielt: Microsoft Office 2016 udkommer 22. september. I løbet af oktober vil brugere med abonnement på Office 365 automatisk få opdateringen til Office 2016, men vil du være med fra start, kan du hente det på Microsofts hjemmeside allerede på udgivelsesdatoen.

Microsoft Office 2016 vil være optimeret til Windows 10, men fungerer også på andre versioner af Windows. En af de store nyheder er, at du meget nemmere vil kunne arbejde i det samme dokument både på computer, tablet og mobiltelefon.

Første gang, Microsoft Office-pakken udkom, var i 1990. Dengang indeholdt pakken programmerne Word, Excel og PowerPoint. Alle disse programmer får du også i Office 2016, og du vil desuden få mailprogrammet Outlook og noteprogrammet OneNote.

Endnu er der ingen officiel pris for brugere, der ikke har et Office 365-abonnement, men den nuværende udgave af Office, Microsoft Office 2013, koster 999 kroner på Microsofts egen hjemmeside.

Måske er du interesseret i ...