Excel

Er du Danmarks bedste til Excel?

Microsoft indbyder til danmarksmesterskaberne i Excel, hvor regnearkshajer kan få lov til at trylle med tabellerne.

Nu er det tid til at dyste på regnearksfærdigheder og grafkundskaber. Microsoft afholder danmarksmesterskaber i Excel d. 11. februar, og du kan stadig nå at tilmelde dig de indledende runder.

Microsoft lover at deltagerne vil blive testet i discipliner som 100 meter regneark, Graf-ballet og Formel-brydning, så der er helt sikkert lagt op til sjovt og udfordrende mesterskab.

Sidste frist for tilmeldelse er 21. januar, og den første kvalifikationsrunde løber af stablen d. 25 januar. De indledende runder gennemføres hjemme hos dig selv – eller hvor du nu arbejder bedst med Excel, men finalen foregår på Microsoft Danmarks nye domicil i Kongens Lyngby.

Læs mere om danmarksmesterskaberne i Excel på nedenstående link, hvor du også kan tilmelde dig kvalifikationsrunderne.

Danmarksmesterskaberne i Excel

Måske er du interesseret i ...