Office 2010 Home and student box

Office 2010 i butikkerne nu

Så er ventetiden slut. Fra fredag den 16. juli kan den nye Office-pakke fra Microsoft købes i butikkerne på dansk.

15. juli 2010

Vi har i Komputer for alle skrevet begejstret om den nye Office 2010. Den er spækket med nye smarte funktioner, kan installeres i 64 bit, og er blevet nemmere at anvende end 2007-udgaven takket være mere logiske menuer. Og nu er den her endelig på dansk.

Microsoft har netop skudt en stor kampagne i gang her i Danmark, der skal hjælpe med salget af den nye Office 2010, som afløser forgængeren efter tre år. I kampagnen, som du selv kan se ved at klikke på linket til højre, postulerer Microsoft at samfundet ville gå ganske i stå uden deres Office-pakke. Så galt går det næppe, da der trods alt også findes konkurrerende produkter.

En nyhed i Office-sammenhæng er, at du har adgang til en gratis udgave, der kun kan bruges på nettet. Du slipper altså for at installere programmer (og betale penge) og kan samtidig gemme dokumenterne online og få adgang til dem fra enhver pc.

Pakken koster fra 499 for studerende og op til 5.499 for den fulde erhvervspakke.

Måske er du interesseret i ...