Windows 10 startmenu

Nu kommer Windows 10

Microsoft har nu løftet sløret for deres næste styresystem, og overraskende kommer det ikke til at hedde Windows 9, men Windows 10.

Microsoft har netop offentliggjort planerne for det næste Windows-styresystem. Og de har simpelthen hoppet over Windows 9 og givet det navnet Windows 10. Det fortalte Microsoft på et pressemøde i San Francisco i går.

Windows 10 bliver en kombination af Windows 7 og Windows 8, og skal kunne køre på både computere, smartphones, tablets og Microsofts spilkonsol Xbox. Men den største nyhed er, at startmenuen kommer tilbage. Det bliver en blanding af den klassiske startmenu fra Windows 7 og fliserne fra Windows 8. I forbindelse med den nye startmenu, samles det hele på et skrivebord, så du slipper for at skifte mellem fliserne og det almindelige.

Det betyder også, at apps og programmer fra Windows Store åbner i samme slags vindue, som almindelige programmer, så du selv kan bestemme størrelsen og flytte rundt med dem. Du kan også oprette flere skriveborde til forskellige projekter eller formål.

Windows 10 er klar en gang i midten af 2015, og det vides endnu ikke, om det bliver gratis at opgradere. Allerede nu, kan du hente en test-udgave af Windows 10. Du skal dog være opmærksom på at den erstatter dit nuværende styresystem og vil have fejl, da det stadig er en meget tidlig version.

>Læs meget mere om Windows 10

Måske er du interesseret i ...