nyheder/ff3_145.jpg

Nu kan du hente Firefox 3

Internetbrowseren Firefox fra Mozilla kan nu downloades i en ny version på dansk med mange spændende nyheder.

Firefox 3 har været længe undervejs, men nu kan du gratis hente internetbrowseren, der på flere områder er bedre og hurtigere end Internet Explorer.

Den nye version af Firefox har blandt andet hurtigere opstartstid, læser hjemmesider hurtigere, og kræver mindre hukommelse end tidligere udgaver. Firefox 3 advarer dig automatisk, hvis du kommer ind på en hjemmeside med indhold, der er skadeligt for din computer. Download-manageren lader dig fortsætte afbrudte downloads, så du fx slipper du for at starte forfra, hvis pc’en gik ned netop som du næsten havde hentet en Service Pack til Windows på flere hundrede megabytes.

Internet Explorer er stadig suverænt den mest anvendte internetbrowser med en andel på godt 83 procent på verdensplan, mens knap 14 procent foretrækker Firefox.

Måske er du interesseret i ...