nyheder/microsoft_logo_145.jpg

Mozilla og Opera er rasende på Microsoft

Mozilla og Opera anklager Microsoft for at tvinge Windowsbrugere til at bruge Internet Explorer 8.

11. maj 2009

Både Mozilla og Opera har sagsøgt Microsoft for at prøve at undgå konkurrence fra andre browsere. Retssagen kan tvinge Microsoft til at levere alle de konkurrerende browsere med Windows 7.

Microsoft begyndte i sidste uge at udsende Internet Explorer 8 sammen med opdateringer til Windows via Update-funktionen i Windows XP og Windows Vista. Ifølge Mozilla og Opera, så bliver Internet Explorer 8 standardbrowser for de brugere, der har installerer opdateringen.

"At bruge Windows Update til at opdatere Internet Explorer viser, hvordan Microsoft misbruger sin monopolstilling til at skade konkurrencen fra andre produkter", siger Mitchell Baker fra Mozilla.

Også Operas tekniske chef, Hakon Wium Lie, kritiserer Microsoft.

"Vi er bekymrede for, den måde Internet Explorer leveres sammen med Windows, og hvordan Microsoft bruger Windows Update til at ændre brugerindstillinger", siger Hakon Wium Lie.

Microsoft forsvarer sin procedure i et blog-indlæg.

"Brugerne har fuld kontrol over indstillingerne for Internet Exploerer 8. Hvis man ikke vil have Internet Explorer til standardbrowser, så kan brugeren ændre det ved at vælge en brugerdefineret installation af Internet Explorer 8", siger chefudvikler hos Microsoft, Eric Hebenstreit.

Måske er du interesseret i ...