Microsoft og Dropbox

Microsoft og Dropbox indgår ægteskab

Hvis du bruger Microsoft Office og onlinedrevet Dropbox, bliver det nu meget nemmere at redigere og holde styr på dine dokumenter.

Microsoft og Dropbox har indgået et nyt samarbejde, der betyder, at brugen af Dropbox og Microsoft Office på din smartphone eller tablet bliver væsentligt forbedret.

De to apps er blevet flettet sammen, og du kan nu redigere dine Office-filer direkte i din Dropbox app, hvor alle ændringer gemmes automatisk. Du kan også gemme dine dokumenter, som du opretter i Microsoft Office direkte i din Dropbox. Når du har gemt dit dokument, kan du nu sende et link til filen, så andre kan se den.

Hvis du har en iPhone eller iPad er den nye opdatering sandsynligvis allerede klar. Og i løbet af de næste par måneder vil Android-brugere også få gavn af samarbejdet. Hvis du vil bruge de nye funktioner på din computer, må du dog vente lidt. De bliver nemlig først tilgængelige på web-versionerne i starten af 2015.

Måske er du interesseret i ...