Windows Update Logo

Kæmpe opdatering til Windows

I dag udgiver Microsoft den største Windows-opdatering i tre år. Den lukker blandt andet flere sikkerhedshuller i systemet.

Hvis din computer beder om lov til at opdatere, er det en god ide at gøre det. Microsoft udsender nemlig en af de større opdateringer i længere tid. Opdateringspakken indeholder 16 opdateringer, hvoraf ni betegnes som vigtige, mens fem betegnes som kritiske. Sidste gang Microsoft udsendte en opdatering i denne størrelse var i april 2011, hvor den indeholdt 17 opdateringer.

Opdateringerne dækker flere programmer, blandt andet Internet Explorer, der har haft en del sikkerhedshuller. Men også Office og Windows’ servere får opdateringer.

Internet Explorer er et af de programmer, der har været hårdest ramt af sikkerhedshuller, og Microsoft har siden januar lukket 161 sikkerhedshuller i den populære browser. Derfor er opdateringen til Internet Explorer en af de vigtigste i pakken.

Du skal ikke gøre noget for at hente opdateringen. Det eneste, der kræves er en internetforbindelse. Hele opdateringspakken hentes og installeres igennem Windows Update, hvis du har slået automatiske opdateringer til. Dog kræver et par af opdateringerne, at du genstarter din computer.

Måske er du interesseret i ...