nyheder/lotus_logo.jpg

IBM-kontorpakke klar på dansk

IBMs konkurrent til Microsoft Office, Lotus Symphony, er nu klar på dansk og 23 andre sprog.

Den gratis kontorpakke fra IBM, der indeholder tekstbehandlingsprogram, regneark og præsentationsprogram, ligger nu klar i en prøveversion, der kan hentes på nettet på dansk og 23 andre sprog.

Lotus Symphony bygger på den gratis kontorpakke OpenOffice.org, men IBM har tilføjet programmerne ny grafik og en lang række andre designmæssige detaljer. Pakken understøtter Microsofts filformater, så dokumenter, der er oprettet i Office, kan redigeres med Symphony.

Siden Lotus Symphony blev lanceret i efteråret 2007, har både Windows- og Linux-brugere flittigt hentet den gratis software mere end 400.000 gange. Den seneste prøveversion er nummer tre i rækken. Programpakken kan bruges på pc’er med både Windows XP og Vista samt Linux Enterprise Desktop 10 og Redhat Enterprise Linux 5.

Måske er du interesseret i ...