Ashampoo Music Studio 5 ny

Hold styr på din musik

Softwarefirmaet Ashampoo har netop lanceret deres nyeste version af programmet Music Studio.

Ashampoo Music Studio 5 er den seneste version i rækken af musik-software fra Ashampoo. Music Studio-programmerne kan bruges til at holde styr på din musiksamling, ligesom iTunes eller Windows Media Player. Udover at du kan gemme og høre din musik, kan Music Studio også bruges til at optage og redigere lyd.

Nyt i Music Studio 5 er, at du kan finde og hente cover billeder til dine CD’er. Derudover er flere funktioner blevet forbedret fra den forrige version Music Studio 4. Blandt andet kan du nu ændre flere informationer om dine sange såsom, kunster, album og titel. Også når du importerer din musik er der sket forbedringer. Nu kan du vælge hvilket format sangene skal have og du kan konvertere dine sange til flere formater, end i tidligere versioner.

Du kan prøve Music Studio 5 gratis i 40 dage, og du kan købe det for 223 kroner. Hvis du har en ældre version af Music Studio koster det 90 kroner at opgradere.

Måske er du interesseret i ...