Google

Google opfinder den selvlærende maskine

It-giganten beviser konceptet om den selvlærende computer.

I 80’er filmen Terminator bliver computer-netværket Skynet selvbevidst og ødelægger verden. Det til trods, har den selvlærende, og ikke mindst selvtænkende computer længe været alle computergeniers våde drøm.

Google er stadig langt fra en selvbevidst maskine som Skynet, men de har taget det første skridt imod en reel kunstig intelligens. Deres nye super-computer, som er baseret på hjernens opbygning, består af 16.000 processorer med over en milliard forbindelser, hvilket er langt mindre end den menneskelige hjerne, men det giver lovende resultater for fremtiden indenfor udviklingen af kunstig intelligens. For computeren kan nemlig ved egen kræft genkende katte.

Det lyder ikke voldsomt imponerende, at en computer kan genkende en kat, men når den ikke har fået nogle data omkring katte, er resultaterne helt anderledes imponerende. Softwaren har selv lært konceptet ”kat” ud fra tusindvis af billeder.

Den selvlærende computer fortsætter da også med at overraske Googles forskere efterhånden som den øger sin præcision, med at genkende ting. I løbet af kort tid har den fordoblet sin kapacitet, og computeren kan nu dobbelt så præcist skelne imellem 20.000 forskellige objekter, hvoraf ingen af dem har været programmeret ind fra starten af.

Måske er du interesseret i ...