nyheder/google-logo_183.jpg

Google lancerer egen messenger

Med den nye Google Talk kan du gratis sende beskeder og tale med dine venner over internettet.

I direkte konkurrence med Microsoft og Yahoo har Google nu lanceret deres eget messenger-program, som kan bruges til at sende beskeder direkte til vennerne.

Programmet hedder Google Talk og indeholder desuden mulighed for at tale sammen via internettet. Sidstnævnte kræver dog, at du har højttalere og mikrofon tilsluttet computeren.

Google Talk er gratis, hvilket Google også har meddelt, at de forventer, at det vil blive ved med at være. Det kræves dog, at du opretter en Gmail-konto for at kunne bruge programmet.

Foreløbigt er Google Talk kun kommet som en beta udgave, så der er nok mere i vente end de nuværende funktioner.

Måske er du interesseret i ...