nyheder/xp_145.jpg

Forlænget support til Windows XP

Microsoft har besluttet at yde hjælp og support til Windows XP frem til udgangen af 2014.

Det er ingen grund til at haste ud og udskifte Windows XP med det nyere Windows Vista, hvis du er bange for ikke at kunne få hjælp, hvis der opstår problemer med computeren. Godt nok blev det ved udsendelsen af Vista i januar 2007 gjort klart, at Microsoft vil stoppe supportydelsen for Windows XP Home og Windows XP Media Center med udgangen af januar 2009. Det er denne support som nu forlænges til og med 2014.

Samtidig har Microsoft meddelt, at Windows 7, efterfølgeren til Vista, vil blive sendt på markedet i begyndelsen af 2010.

Windows XP blev lanceret i oktober 2001, så når den forlængede support-tid udløber, vil styresystemet have mere end 12 år på bagen, hvilket må siges at være ret usædvanligt for et stykke software. Til sammenligning har Microsoft planlagt at yde support på Windows Vista i sammenlagt 10 år frem til april 2017.

Måske er du interesseret i ...