3_skrifter_komdk_022015

Lav dine egne skrifttyper

Nu kan du gøre dine fødselsdagsinvitationer og andre dokumenter helt personlige. Med programmet Inkscape, kan du nemlig lave din helt egen personlige skrifttype, hvor du bestemmer, hvordan hvert bogstav skal se ud.

15. januar 2015

Alle skriveprogrammer som fx Word og det gratis LibreOffice har en lang række forskellige skrifttyper. Disse er ofte meget ens og ikke vildt spændende, og hvis du vil gøre dine dokumenter, invitationer og breve mere personlige, kan du faktisk lave din helt egen skrifttype.

Et program, der klarer den opgave rigtig godt, er det ganske gratis Inkscape. Programmet er nemt at bruge, men hvis du virkelig vil kæle for din nye skrifttype (og dermed også bruge lang tid på projektet), er Inkscape også spækket med funktioner og muligheder for at ændre alt ned til mindste detalje.

Inkscape fungerer meget enkelt ved, at du selv skal tegne alle dine bogstaver og tal med din mus og derefter gemme skrifttypen. Du kan blandt andet arbejde med forskellige lag, og du kan sætte en slags gitter hen over tegningen, så du bedre kan se, hvor du skal tegne. Med programmet kan du lave lige så mange forskellige skrifttyper, som du vil. I denne artikel viser vi, hvordan du laver din egen skrifttype trin for trin, og når du skal tegne dine bogstaver, er det vigtigt at huske både store og små samt tal og tegn. Det er over 70 tegn, så du skal væbne dig med lidt tålmodighed.

Programmet kan ikke selv konvertere dine bogstaver og tal til en egentlig skrifttype, men den opgave klares nemt ved hjælp af en gratis tjeneste på internettet – den bringer vi naturligvis også en vejledning til sidst i artiklen. Når din fil er konverteret, skal du åbne den, installere den, og så er du klar til at skrive fødselsdagsinvitationen med din helt egen hjemmelavede skrifttype.

> Hent Inkscape

Måske er du interesseret i ...