nyheder/vista_premium.jpg

Første Service Pack til Vista på vej

Den første samlede pakke med opdateringer til styresystemet Windows Vista er sandsynligvis klar i første kvartal 2008, oplyser Microsoft.

Det er primært ydeevnen og sikkerheden i det til tider voldsomt udskældte styresystem, der bliver forbedret med opdateringen fra Microsoft.

Webbrowseren Internet Explorer 7, der er en integreret del af Vista, kommer ifølge Microsoft op i gear med opdateringen, der også forbedrer netværksfunktioner og giver øget hastighed ved kopiering af filer. Derudover bliver en række ny hardware understøttet med opdateringen.

Også på en bærbar computer med Vista sker der forbedringer. Med Service Pack 1 kommer det til at gå hurtigere, når computeren skal vækkes til live efter dvaletilstand, og en række brugere vil opleve, at batteriet holder længere. Sidstnævnte skyldes at Microsoft har ændret på den måde, skærmbilledet bliver sammensat på.

Måske er du interesseret i ...