Adobe Flash

Flash bliver 1.000 gange hurtigere

Adobes Flash-teknologi har fået på puklen for at være ustabil og langsomt, men nu skulle det være slut. Adobe lover, at version 11 af Flash-afspilleren bliver hele 1.000 gange hurtigere end forgængeren.

27. september 2011

Adobe har tilsyneladende taget kritikken om at Flash er langsomt og ustabilt alvorligt. En kritik, der blandt andet skulle være årsag til at Apple har udelukket Flash fra deres enheder. Men med den nyeste udgave af Flash, version 11, trækker afspilleren på grafikchippens kræfter, og det skulle gøre afviklingen 1.000 gange hurtigere og altså langt mere flydende. Flash 11, der lanceres sidst på året, bliver tilgængelig til Android, Apple iOS, Mac OS, Windows og BlackBerry Tablet OS - altså stort set alle styresystemer på markedet. Det er dog uvist, om det betyder, at Apple vil tage teknologien til nåde.

Måske er du interesseret i ...