nyheder/mozilla_183.jpg

Firefox 3.5 beta 4 kan endelig downloades

Efter planen skulle Firefox 3.5 have været lanceret før jul i sidste år, men problemer med især JavaScript-motoren TraceMonkey, har forsinket processen kraftig.

Den nye version blev yderligere forsinket, da den planlagte udgivelse af beta 4-versionen også blev udsat. Den skulle være kommet i midten af forrige uge, men blev først klar i går.

Firefox 3.5 beta 4 vil være den sidste betaudgave i denne omgang. Men der vil sandsynligvis blive udsendt flere betaudgaver, før Firefox 3.5 kan lanceres.

Der er en del forbedringer i den nye betaversion. Blandt andet kan den downloades på 70 forskellige sprog. JavaScript-motoren skulle være hurtigere og mere stabil.

En betaversion er et program, der ikke er helt færdigtestet. Hvis du alligevel har lyst til at kigge på det, kan det downloades på nedenstående link.

Mozilla vil gerne have brugerne til at give tilbagemeldinger om de nye funktioner:

TraceMonkey er en ny Javascript-afvikler, der gør komplicerede hjemmesider langt hurtigere.

I Private Browsing husker computeren intet om, hvilke sider du besøger. Det gælder lister over seneste sider, adgangskoder, hentede filer og cookier.

JSON er en forbedring til Javascript, der gør det meget sværere at skrive hjemmesider, der inficerer din computer med spionprogrammer o.lign.

Web workers er en forbedring, der lader browseren håndtere komplekse websider effektivt uden at blokere for andre sider og links imens.

Firefox 3.5 kan fortælle webservere, hvor du er henne i verden. Programmet lader webserveren finde kort, forretninger og andre nyttige ting ud fra din position, så det bliver nemmere at bruge internettet til at finde de ting i nærheden, du har brug for.

Måske er du interesseret i ...