ebøger_komdk_102014

Smart program: Læs e-bøger på din pc

Vil du gerne læse e-bøger uden at skulle investere i en e-bogslæser eller en tablet? Så se her, hvordan du nemt kan hente bøgerne ind på din pc.

Bøger fylder, de samler støv og – helt ærligt – de fleste bliver kun læst én gang. Har man problemer med synet, så kan de små bogstaver særligt i billigbøgerne også være et kæmpe problem. Der er med andre ord masser af gode grunde til at læse elektroniske bøger i stedet, med mindre du selvfølelig er samler og vild med følelsen af papir. Den elektroniske bog fylder ingenting på hylden og du kan selv bestemme tekststørrelsen. Men hvad nu hvis du gerne vil prøve kræfter med e-bøgerne, men ikke lige har lyst til at investere i en tablet eller en e-bogslæser til formålet? Jo, så kan du da bare bruge din computer.

Den elektroniske bog er blot et dokument med tekst og eventuelt billeder, så den kan læses på alt med en skærm, bare man har det rette program. Programmet Mobipocket, som vi introducerer i denne artikel, kan læse langt de fleste formater, men kun bøger uden kopisikring (DRM). Heldigvis benytter de fleste danske forlag ikke den type kopisikring, men undersøg det hellere, inden du køber bogen. Bøgerne hos Project Gutenberg, som vi omtaler i boksen herunder, er også uden kopisikring.

Måske er du interesseret i ...