Rotten apple

Rådne æbler til Apple

Apple skal betale tre milliarder kroner i bøde for, at holde priser på e-bøger kunstigt oppe.

USA's højesteret har netop afvist Apples, firmaet bag den populære iPhone, ønske om en appelsag, og tvinger dermed elektronikgiganten til at betale en bøde på 450 millioner dollars, eller godt tre milliarder kroner.

Tilbage i 2012 blev Apple sammen med fem bogforlag sagsøgt af USA's justitsministerium og 33 amerikanske stater. Sagen handlede om, at Apple havde lavet prisaftaler med forlagene for, at holde priserne på e-bøger kunstigt oppe.

Milliarderne vil blive betalt tilbage til kunder, der har investeret i de uretfærdigt dyre bøger, men kun som rabatkoder, så kunderne kan købe billigere bøger i Apples butik iTunes.

Måske er du interesseret i ...