Money

Apple skal betale milliarder til kunder!

Elektronikgiganten Apple var anklaget for prisfusk – nu skal de betale 2,6 milliarder kroner i erstatning til kunderne!

23. juni 2016

Apple har netop indgået forlig i en retssag om kartelvirksomhed, hvor elektronikgiganten efter sigende holdt priserne kunstigt høje på e-bøger. Derfor er firmaet dømt til at betale i alt 400 millioner dollars, godt 2,6 milliarder kroner, i erstatning til kunderne.

Retssagen startede i 2011, da to kunder sagsøgte Apple og de fem forlag Hachette, HarperCollins, Holtbrinck, Penguin og Simon & Shuster. Senere kom mange flere kunder med i søgsmålet, og det er alle disse mennesker, der nu får udbetalt de mange penge.

Hver af kunderne får udbetalt 1,57 dollars, cirka 10 kroner, pr e-bog de har købt. Dog får de 6,93 dollars, cirka 45 kroner, for hver bog de har købt, som var på New York Times’ berømte bestseller-liste! Åbenbart fordi Apple har fusket særligt med priserne på disse.

Måske er du interesseret i ...