Klondike

Syvkabale fylder 25

I år er det 25 år siden, du første gang kunne spille Syvkabale på din Windows-PC. Microsoft fejrer jubilæet med en international konkurrence i starten af juni.

Microsofts Syvkabale er kendt og elsket af Windows-brugere verden over. I år bliver spillet 25 år, og det har Microsoft besluttet at fejre, ved at invitere dig med i en verdensomspændende kabaleturnering, der begynder i starten af juni. De nærmere detaljer om turneringen er endnu ikke offentliggjort.

Syvkabalen blev introduceret i Windows 3.0 i 1990 og var en fast del af installationspakken til og med Windows 7 i 2009. Har du Windows 8 eller 8.1 på din computer, kan du dog downloade spillet gratis fra Windows Store, sammen med mange andre kabaler.

Tanken bag kabalespillet var, at gøre brugerne trygge ved at bruge musens funktioner og vænne os til at trække i objekter på skærmen og placere dem et andet sted – en funktion, de fleste i dag tager for givet.

Fans af kabaler kan glæde sig over, at syvkabalen vender tilbage i Windows 10 og kan installeres sammen med det nye styresystem, når det kommer på gaden i løbet af sommeren. Se alle vores nyheder og guider til Windows 10 her

Måske er du interesseret i ...