portal.jpg

Gæt et spil

Det prisvindende og hjerne-vridende spil Portal får nu en efterfølger, viser det sig efter at spillets fans har løst et større mysterium.

11. maj 2010

I stedet for blot at annoncere det nye spil valgte folkene bag at strø hints og gåder i det gamle. Først kom der en automatisk opdatering med en kryptisk forklaring om “radioregulativer”.

Spillere, der vendte tilbage, opdagede, at hvert rum i spillet havde fået en transistorradio, der spillede lyde, der mindede om dem, man får, hvis man ringer til en fax. Detektivarbejde viste, at lydene var morsekoder, krypterede billeder og adressen på en BBS-server.

Siden tilføjede en ny opdatering en helt ny kryptisk slutning på det gamle spil. Men alt sammen pegede altså på en afløser, som nu endelig er bekræftet.

Måske er du interesseret i ...