Cargodynasty

Computerspil med lastbiler bliver Danmarks dyreste

Det nye computerspil Cargo Dynasty bliver Danmarks dyreste undervisningsspil. Prisen løber op i syv millioner kroner.

4. april 2013

Der er blevet gravet dybt i lommeren hos Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU), efter de har udviklet et nyt computerspil om lastbiler og transportsektoren. Det nye spil hedder Cargo Dynasty og med et prisskilt på syv millioner danske kroner, er det blevet Danmarks dyreste undervisningsspil.

Spillet findes kun på internettet, og på trods af det store prisskilt, så er det gratis at spille. I spillet skal du bygge dit eget fragtfirma op fra bunden og prøve at få succes på de danske landeveje. Du får derfor brug for at bygge lagerhal og hovedkontor og styre din flåde af lastbiler rundt til forskellige byer i landet for at hente og levere diverse ordrer.

Spillet skal lokke flere elever ind i transportbranchen, og spillets hovedmålgruppe er også de ældste klassetrin i folkeskolen. Det ligger dog frit for alle at prøve sig af som entreprenør, så hvis du har lyst til at være direktør i din egen vognmandsforretning, så følg linket.

Måske er du interesseret i ...