Comeback til Windows XP

Dell bøjer sig for et massivt pres fra amerikanske forbrugere, der vil have Windows XP tilbage.

Windows XP får nu et noget uventet comeback. Amerikanske forbrugere har nemlig henvendt sig i hobetal til Dell for at få firmaet til igen at sælge computere med det seks år gamle styresystem. Siden Vista kom på gaden i januar, har det været stort set umuligt at købe en ny computer med XP, fordi Microsoft gerne vil udfase det aldrende system. Men denne aflivning af XP er altså ikke faldet i god jord.

Derfor genopliver Dell styresystemet, så amerikanerne nu kan købe seks forskellige computere med Windows XP. Det er uklart, om denne genoplivning af Windows XP også vil ramme det nordiske marked, og under alle omstændigheder er det formentlig kun for en kort bemærkning, at det gamle styresystem får comeback. Fra januar 2008 vil Microsoft nemlig ikke længere sælge licenser til Windows XP.

(kilde: BBC)

Måske er du interesseret i ...