notch.jpg

Byggespil gør skaberen rig

En af de bedste ting ved spil til pc’en frem for konsoller og andre platforme er, at det er relativt let for enkeltpersoner at finde på spil og distribuere dem over internettet

2. december 2010

Blandt de mange skabere med en simpel og god idé finder vi “Notch”, der har lavet spillet Minecraft. Det populære spil har bevæget sig som en løbeild over nettet, og selv om det kun koster omkring 150 kroner, så har “Notch” allerede tjent så mange millioner dollars på spillet, at betalingstjenesten PayPal midlertidigt lukkede hans konto, da de pludselige og store pengebeløb gav mistanke om hvidvask af penge.

Spillet er en virtuel sandkasse, hvor man kan bygge alverdens ting ud af de materialer, man graver op, høster og laver ud af spillets virtuelle ressourcer. Vil man udfordres, så er der et såkaldt overlevelsesmode, hvor monstre dukker op om natten og dræber dig, hvis du ikke har bygget våben og beskyttelse. Minecraft kan spilles alene eller sammen med andre, og opfindsomheden er stor. Der er blandt andet en bruger, som har bygget en fungerende mekanisk computer. www.minecraft.net

Måske er du interesseret i ...