GoogleGoals

Google organiserer dine mål

Nu kan Google Kalender hjælpe dig med at finde tid til de ting, du egentlig gerne vil nå, men ikke altid finder tid til.

Google har tilføjet en ny, smart funktion til deres kalender: Du kan nu opstille mål for, hvor ofte du fx vil motionere eller læse, og hvor længe du vil gøre det. Herefter finder Google Kalender selv plads i din kalender på tidspunkter, hvor det passer ind.

Funktionen hedder ”Mål” og er uhyre nem at sætte op – det kræver kun seks hurtige tryk på din telefons skærm. Så har du altid ønsket dig at lære et nyt sprog, eller at bruge mere tid med familien, kan Google være en god indsparker.

Målene i Google Kalender er delt op i kategorierne ”Lær en færdighed”, ”Familie og venner”, ”Alenetid” og ”Organiser dit liv”, men kan du ikke finde et mål, der passer til dine ønsker, kan du nemt oprette et nyt.

Måske er du interesseret i ...