smartphone secrets

3 apps, der giver dig overblik

Nogle vigtige oplysninger er gemt langt væk i din telefons indstillingsmenu. Med disse tre apps får du det hele serveret på et splitsekund.

16. marts 2016

Her får du tre apps, der virkelig kan gøre en forskel i din hverdag, og som sparer dig turen ned gennem din telefons mange menuer efter nyttige oplysninger.

Den første app er LeDo Launcher. En launcher er en app-type, der som lynhurtigt fører dig til de filer, menuer og apps, som du bruger oftest. LeDo Launcher fungerer med andre ord som en genvejsmenu, der erstatter din telefons sædvanlige startmenu. Du får blandt andet et punkt, der hedder Recent apps (senest brugte apps). Samtidig lægges de resterende apps på din telefon i logiske grupper som fx Network, Media og så videre.

Unclouded er en app til at holde styr på dine lagertjenester på nettet. Almindelige Android-brugere har typisk lagerplads hos mange forskellige tjenester, som fx Dropbox, OneDrive og Google Drive. Det gør, at det kan være svært at bevare overblikket, så mens man har pladsmangel ét sted, har man måske overskudsplads et andet sted uden at vide det. Unclouded hjælper dig med at give dig det fulde overblik.

Den smarte app Opera Max giver dig ikke blot oplysninger om dataforbruget hos dine andre apps. Du får også mulighed for at mindske dataforbruget hos populære apps som YouTube, Instagram, Netflix og så videre. Og hvordan så det? Jo, Opera Max går ind og komprimerer videoer og fotos, så datastrømmen, og dermed dit forbrug, falder.

Måske er du interesseret i ...