Search Komputer for alle

AION

AION er et forrygende flot og gennemført onlinerollespil. Det tilføjer dog intet nyt og er lidt sværere at tilegne sig end de mere gængse spil i genren som fx World of Warcraft.

Set til:

339,00 kr
Tjek priser

Vores karakter:

Læsernes vurdering:

 

AION er den sidste nye store satsning fra den koreanske spiludvikler NCsoft. I onlinerollespillet kæmper to bevingede racer om verdensherredømmet. Slagene udkæmpes på magi, sværd, buer og deslige i to eventyrlige verdener Elysea og Asmodae. Landskabet er fabelagtigt og her kan man finde alt det et godt onlinerollespil skal kunne. Man kan flyve fra by til by, gå i banken, sende post og tage på eventyr med nye eller gamle venner. Sammen eller alene kan man udforske skove, sumpe og bjergområder mens man hele tiden stræber efter at blive bedre og dygtigere, så man en dag kan folde vingerne ud og udfordre spillere af den anden race til dyst i ingenmandslandet The Abyss, som svæver faretruende mellem de to verdener.

Bunkevis af missioner
Grafikken glider fint på en nyere pc med en solid bredbåndsforbindelse, men det tager lang tid at stige i graderne, hvis man bare slår sig løs på de lokale monstre. Heldigvis er der bunkevis af missioner, at kaste sig over, og man bliver belønnet med både guld, erfaringspoint og våben eller udstyr på mange af dem. Det er nok også her, at AION måske alligevel kan give konkurrenterne lidt at tænke over. Deres hjælpesystem til missioner og spillet generelt er næsten fantastiske. Der er indlejret små videosekvenser som yderst pædagogisk (på engelsk) forklarer, hvordan man bruger sine evner eller samler en gruppe spillere til en mission. I selve missionsvinduet kan man også klikke på de dyr eller den person man skal finde og få vist deres position på sit kort. Nogen vil måske mene, at det kan ødelægge spilleglæden, men i det mindste skal man ikke bruge oceaner af tid på at søge forgæves. Etablerede spil som World of Warcraft og Lord of The Rings Online har da også tilføjet mange lignende hjælpefunktioner i deres seneste spiludvidelser, så det er ikke noget NCsoft har opfundet selv. Det er dog forfriskende at se så godt udført i et spil allerede fra start, for hjælpefunktionerne er virkelig godt tænkt og gennemført i AION.

Når det så er sagt, er spillet dog næppe for begyndere. Det koreanske ophav kan mærkes, for der skal hakkes lidt mere løs på monstrene end i andre lignende spil. Fjender og venner kan også have en tendens til at minde om noget fra en japansk tegnefilm eller kinesisk børnebog – som fx tykke pandalignende bjørne med forklæder og kødøkser. NCsoft, der står bag spil som Lineage, Guildwars og City of Heroes, har da også haft ekstrem succes i Korea og Asien generelt. Nogle asiatiske teenagere kan bruge dagevis på at hakke løs på de samme monstre i deres jagt på guld, materialer og berømmelse. Hvis man ikke lige har tid til at bruge 12 timer om dagen på såkaldt hack-and-slash kan man stadig få en god fornøjelse ud af disse spil. Og selv om AION på mange måder minder om et af NCsofts andre og mere krævende spil – Lineage II, er det lettere at gå til, og det er ikke helt så svært at stige i erfaring. Hvis du allerede har prøvet at spille rollespil på nettet, vil vi derfor godt anbefale, at du tager et kik på AION. Men hvis du er ny til genren, bør du nok i stedet prøve kræfter med spil som World of Warcraft eller Guildwars.

Fakta

Fornuftigt og flot spil med et rigtigt godt hjælpesystem, men der skal hakkes og nakkes lidt for meget. Koster ca. 100 kr. om måneden at spille. De første 30 dage er gratis. Kræver en bredbåndsforbindelse og en nyere pc.

  • Flot grafik

  • God hjælp

  • Man får vinger!

  • Ingen nytænkning

  • Lidt for asiatisk

www.aiononline.com

Nyt udstyr og nye computere

Nyt udstyr og nye computere

Nyheder Læs det sidste nye om pc'er, computere, udstyr, tilbehør og smart hardware i ...

Nyheder om hardware

Stik og kabler

Stik og kabler

Guider Hvor skal alle kablerne og stikkene sidde? Benyt vores stikguide, og se, ...

Stikguiden

Ny computerteknik

Ny computerteknik

Nyheder Læs vores nyheder om nye trends, ny computerteknik og IT-forskning. Find ud ...

Nyheder om ny teknologi

Hardwareguiden

Hardwareguiden

Guider Brug vores smarte hardwareguide, når du skal montere dvd-drev, skifte ...

Sådan gør du

Aktuelle tilbud

Aktuelle tilbud

Tilbud Få trådløs lydoverførsel i huset fra din pc, mobiltelefon eller mp3-afspiller sammen med et abonnement på Komputer for alle.

Se aktuelle tilbud

Konkurrence

Deltag i vores konkurrencer og vind lækkert udstyr til din computer eller dig selv.

Vind spillegrej og lagerplads

Gratis nyhedsbrev

Tilmeld eller afmeld dig Komputer for alles gratis nyhedsbrev her:

Komputer for alle
Mest læste

Redigering i top

Mere brugervenligt og avanceret end forgængeren og bedst til billedbehandling i prisklassen.

Læs mere

Hektisk landsbyidyl

På overfladen handler Settlers om at bygge hyggelige små landsbyer, men bag idyllen gemmer der sig et avanceret og sindrigt virvar af små tandhjul.

Læs mere

Glimrende nye historier

Grand Theft Auto er en af de mest populære spilserier nogensinde, og Episodes from Liberty City er en selvstændig udvidelse til det storsælgende Grand Theft Auto IV (GTA IV) fra 2008.

Læs mere

Nyeste

Glimrende nye historier

Grand Theft Auto er en af de mest populære spilserier nogensinde, og Episodes from Liberty City er en selvstændig udvidelse til det storsælgende Grand Theft Auto IV (GTA IV) fra 2008.

Læs mere

Grafisk legeplads til lavpris

Magix Photo & Graphic Designer 5 kan håndtere input fra digitalkameraet, men gør det også nemt at lave alt fra logoer og brevpapir til flotte fødselsdagsinvitationer.

Læs mere

Hektisk landsbyidyl

På overfladen handler Settlers om at bygge hyggelige små landsbyer, men bag idyllen gemmer der sig et avanceret og sindrigt virvar af små tandhjul.

Læs mere

Din pc-guide

Driller pc'en - eller vil du bare blive klogere på computeren? Benyt vores mange guider, og få:

Mere fart på din pc

Tjek på sikkerheden

Din egen hjemmeside