Sikkerhedsekspert, Rik Ferguson, fra Trend Micro har udarbejdet denne digitale pakkeliste, så du kan sikre teknikken på din rejse.
Når vi tager på sommerferie, ved de fleste af os, at vi skal passe på vores pas og rejsepapirer. Men er vi alle lige så kloge, når det handler om at passe på vores digitale liv, når vi er ude at rejse? Her er et par tips fra en, som tilbringer det meste af sit liv på farten fra sted til sted (desværre ikke så ofte på ferie).
Der er mange ting, vi kan og bør gøre for at forhindre, at vores elektroniske udstyr eller vores identitet bliver stjålet og for at minimere skaden, hvis det værste skulle ske.
-------------------------------------
Slip for spam og virus
Med denne sikkerhedspakke får du alt,
hvad du skal bruge, for at gøre din pc
100 % sikker > Klik her
-------------------------------------
Inden du tager af sted
Beslut, hvilket udstyr du vil tage med dig. Vil du f.eks. have din bærbare computer med? Hvad med din iPod? Eller din smartphone? Sørg for, at du har alle de relevante opladere, og find ud af, om nogle af dem er ens. På den måde kan du spare plads i kufferten. Når du har udarbejdet den endelige liste, skal du tilslutte hver enkelt enhed til internettet og downloade og installere alle anbefalede opdateringer. Det kan være yderst tidskrævende for pc'en, da du sandsynligvis skal opdatere mange forskellige programmer foruden operativsystemet, men ikke nok med at det vil betyde, at du er mere beskyttet mod sårbarheder, det vil også spare dig for omfattende netværksudgifter på rejsen.
Dernæst skal du sikre dig, at alle de enheder, du tager med, er låst med eb PIN-kodel eller en adgangskode. Hvis enheden bliver stjålet, skal det være så vanskeligt som muligt for tyven at bruge den. Det er endnu bedre, hvis du krypterer alle de enheder, som kan krypteres, da det vil gøre dine data utilgængelige for en potentiel angriber.
Tag en komplet sikkerhedskopi af de enheder, du tager med. Hvis en enhed bliver væk eller stjålet (eller simpelthen dør), vil de eneste data, du mister, være de data, du har oprettet, mens du var på ferie. Hvis du har råd til at betale roamingudgifterne eller har netværksforbindelse på destinationen, vil det være endnu bedre at abonnere på en synkroniseringstjeneste, så du også kan beskytte dine vigtige ferieminder.
Som det sidste kan du overveje at pakke et reservebatteri eller en strømpakke til de strømhungrende smartphones, for du vil uden tvivl bruge kamerafunktionen meget mere på din rejse, og telefonen skal derfor oplades hurtigere end normalt.
Når du kommer frem
Fristelsen til at bruge sociale medier til at prale af dine vidunderlige ferieoplevelser undervejs kan være stor. Men husk, at de oplysninger, du deler i sociale netværk, kan blive delt med mange flere, end du havde regnet med. Når du deler dine billeder, tjekker ind på steder med GPS eller skriver detaljeret om, hvor længe du vil nyde solen, svarer det til at sætte et kæmpe neonskilt op over dit hus, hvor der står "tomt". Vent med at prale, til du kommer hjem. Og hvorfor skulle du også bruge din ferie på at være opslugt af sociale netværk? Er det ikke meningen, du skal nyde ferien?
Hvis du absolut skal være online, når du rejser, skal du altid forsøge at bruge kabel- eller 3G-forbindelser frem for Wi-Fi og undlade at gennemføre følsomme transaktioner på offentlige computere. Offentlige computere gemmer muligvis spor af dine loginoplysninger (eller du glemmer måske at logge af), og der er en grund til, at offentlige Wi-Fi-netværk som dem, du finder i hotellobbyer eller poolområder, kaldes offentlige. Din aktivitet er synlig for andre netværksbrugere – også på netværk, der kræver en adgangskode.
Når du ikke bruger dine gadgets og ikke tager dem med dig, skal du sørge for at låse dem inde i hotelværelsets pengeskab, især hvis det er et, hvor du kan oprette din egen adgangskode (lad være med at bruge værelsesnummeret!) Hvis dit tekniske udstyr fylder for meget, kan du altid bede receptionspersonalet om at låse det inde for dig eller investere i en kabellås, så du kan tøjre det til et stort møbel.
Inden du tjekker ud
Sørg for at pakke dine ting aftenen før, du skal tjekke ud. Du vil være mere klar i hovedet, være mindre tilbøjelig til at glemme noget, og du vil have tid til at dobbelttjekke værelset grundigere om morgenen.
Et sidste tip – bærbare pc'er og sand er ikke nogen god cocktail. Det ved jeg alt om.
Tilbud Lav skjulte optagelser af venner og familie med denne smarte spion-kuglepen. Videoerne overføres nemt til din pc, og der medfølger et 4 GB hukommelseskort.
Teasere Få adgang til alle vores guider, test og artikler på nettet. Bestil nu, og få adgang med det samme.
Lav skjulte optagelser af venner og familie med denne smarte spion-kuglepen. Videoerne overføres hurtigt og nemt til din pc, og der medfølger et 4 GB hukommelseskort.
Få adgang til alle vores guider, test og artikler på nettet. Bestil nu, og få adgang med det samme.
Internet Explorers værste konkurrent har længe kunne prale af en langt bedre sikkerhed. Men nu har også ildrævs-browseren vist sig at have sårbarheder.
Scan din computer i dag, det kan være for sent i morgen. Conficker-ormen, der menes at have inficeret mere end 10 millioner computere, kan bryde ud 1. april.
Windows-ormen Conficker lammede i går paskontrollen og operationscentraler hos politiet. De omfattende dataproblemer ramte politiets edb-system i hele Norge.
En virus raser i øjeblikket på Skype, så vær kritisk, når dine kontakter sender dig links og filer.
Brugere af Facebook har ofte lidt for simple adgangskoder. Med få enkle kneb kan du forbedre sikkerheden på din konto, så du undgår at få den kapret i sommerferien.
Hele 32 applikationer i Google Play indeholder programmet BadNews, der tager et ulovligt gebyr for sms-beskeder.
Med en gratis brugerprofil får du vores nyhedsbrev samt adgang til udvalgt indhold.