Har du stadig vinylplader eller bånd med optagelser, som man bare ikke kan få mere? Så har du nu mulighed for at redde de gamle lydklip ved at overføre dem til din computer ved hjælp af pakken Rescue Your Vinyl & Tapes fra Magix.
En pladespiller kræver en såkaldt RIAA-forstærker. Den frekvenskorrigerer og forstærker signalet fra pladen. Der følger en RIAA-forstærker med i Rescue Your Vinyl & Tapes, som du skal forbinde mellem din pladespiller/båndoptager og computeren. Du sætter blot din grammofon til enheden via de medfølgende kabler i den ene ende og pc’en – via lydindgangen i den anden ende af boksen.
Pakken indeholder en hel række programmer, som kan klare forskellige opgaver. Men hovedprogrammet hedder Audio Cleaning Lab og har, som navnet antyder, mulighed for at rense op i lyden, så den bliver kraftigt forbedret i forhold til fx en ridset originaloptagelse. Hele pakken er installeret på få minutter. Heldigvis er der en god brugervejledning med illustrationer med. Så kan du ellers gå i gang med at overføre musik fra plader eller andre medier til harddisken. Det tager lidt tid at overføre musikken, da du skal køre i den hastighed, du afspiller plader eller bånd i. Så en stor vinylsamling kan let tage lang tid at få digitaliseret.
Programmet virker efter hensigten, og du kan få renset op i skrat og knasen. Lydkvaliteten afhænger af din computers lydkort, men er det godt, så er lydkvaliteten godkendt. Hi-fi-entusiaster vil mene, der mangler dynamik og detaljer. Men er det vigtigt at få musikken ned på harddisken, er denne pakke absolut værd at overveje. Prisen er udmærket i forhold til både den hardware og software, der følger med i pakken.
Tilbud Få trådløs lydoverførsel i huset fra din pc, mobiltelefon eller mp3-afspiller sammen med et abonnement på Komputer for alle.
Deltag i vores konkurrencer og vind lækkert udstyr til din computer eller dig selv.
Det digitale tv-signal har åbnet for at kunne få god billedkvalitet på computeren. Og på dette punkt er Elgato EyeTV DTT Deluxe blandt de bedste, vi har prøvet.
Digitalt tv på din computer – det er der ikke så meget nyt i. Det kan lade sig gøre via PCI-indstikskort til din computer eller via en USB-modtager med en antenne tilsluttet.
Western Digitals mediestreamer fylder ikke alverden, og den larmer slet ikke. Så snart den er sluttet til fladskærmen med et HDMI-kabel, er der adgang til videofiler, billeder og musik fra netværket.

Driller pc'en - eller vil du bare blive klogere på computeren? Benyt vores mange guider, og få: