Forum stjerner

Bliv ekspert på Spørg os Forum

Nu kan du blive ekspert og superbruger på Komputer for alles hjælpesystem Spørg os Forum. Vi har netop introduceret et nyt karaktersystem, der med stjerner belønner de bedste hjælpere blandt jer læsere.

6. juni 2012

Komputer for alles faste supportere er alle superbrugere på vores store Spørg os Forum, og nu kan du gøre dig fortjent til at opnå samme høje grad af kompetence. Ved hjælp af et smart system på 0-6 stjerner vil brugerne på Spørg os Forum fremover få en markering, som viser andre brugere, hvor dygtige de er til at hjælpe med pc-problemer. Systemet er helt automatisk, og virker ved at sammentælle, hvor mange gange en bruger har fået sit svar markeret som det bedste svar af de læsere, der har fået hjælp. Du kan allerede nu gå ind og se din egen markering. Stjernerne er nemlig tildelt baseret på de svar, der er kommet ind de seneste 12 måneder.

Log selv ind på Spørg Os Forum og se nyheden her: www.komputer.dk/forum

Det betyder stjernerne: Alle abonnenter på Komputer for alles forum kan hjælpe andre læsere med deres spørgsmål – og når problemet er løst, markeres den bedste løsning som ”Bedste svar” og får en gul baggrund.

Det giver følgende anerkendelser til de dygtige og hjælpsomme læsere: Hjælper: 1-2 ”Bedste svar” i det seneste år. Erfaren hjælper: 3-5 ”Bedste svar” i det seneste år. Specialist: 6-9 ”Bedste svar” i det seneste år. Ekspert: 10-14 ”Bedste svar” i det seneste år. Superbruger: 15 eller flere ”Bedste svar” i det seneste år.

Måske er du interesseret i ...