nyheder/n92.jpg

Tv på mobilen

Med den nye Nokia N92 modtager du tv-udsendelser direkte på mobiltelefonen.

Fremover behøver du ikke mere at være bænket foran tv-apparatet derhjemme, hvis du fx vil se morgenens nyhedsudsendelse. Nokia lancerer nu mobiltelefonen N92, som er det sidste nye skud i deres multimediaserie. Med telefonen kan du over et 3G-netværk modtage tv-udsendelser direkte på mobiltelefonen og følge aktuelle nyhedsudsendelser i bussen på vej til arbejde.

Telefonen er udstyret med en 2,8 tommer skærm med 16 millioner farver. Foruden tv kan N92 også modtage FM-radio og afspille både video og MP3-filer. Til at lagre filer er den udstyret med en kortlæser, som kan tage hukommelseskort på op til 2 GB. Desuden følger der et 2 megapixel kamera med.

Nokia forventer, at N92 vil blive lanceret i Europa i løbet af sommeren 2006 til en pris på 600 euro, (cirka 4500 kroner).

Måske er du interesseret i ...