Cookie- og privatlivspolitik


Toshiba Satellite P750-103

Denne kulsorte computer fra Toshiba har et tastatur i fuld størrelse og en skærm på 15,6 tommer.

Set til:

6.064,00 kr
Tjek priser

Vores karakter:

Læsernes vurdering:

 

Rundt om tastaturet er der et stort udvalg af belyste genvejstaster og statuslamper samt en lysende markering af, hvor musepladen er. Når Toshiba nu er i gang med lys og lamper, ville det være rart at få baggrundsbelysning ind i tastaturet. Netop tastaturet er en skuffelse. Tasterne er støbt i en udpræget billig kvalitet, er upræcise at trykke ned, og det kan være svært at mærke, om fingrene er korrekt placeret. Toshiba kunne med stor fordel investere noget mere i denne del, der trods alt bruges meget i det daglige arbejde.

Skærmen har en let blålig farvetone og problemer med at skrue helt ned for lysstyrken, hvilket giver et kontrastforhold på kun 270:1. Vores testbilleder viste en god responstid, men også et stærkt farveskift ved betragtning fra siden, som det er normalt på billige skærme. Opløsningen er relativt beskeden, og generelt er skærmen ikke denne computers stærke side. Det er lyden derimod. De indbyggede højttalere er synlige, relativt store og betydeligt bedre end det meste, vi kommer ud for i bærbare computere. Kabinettet tillader ikke den dybe bas, men resten af frekvensområdet står fint, med god opløsning af de enkelte instrumenter og et ordentligt stereoperspektiv.

Der er tre almindelige USB-porte samt en enkelt af den nye, hurtige USB 3.0-standard. Dertil de normale porte til netværk, lyd samt VGA og HDMI til ekstern skærm. Den kraftige Intel-processor har fire kerner og giver kræfter nok til opgaver, man ellers ville foretrække at bruge en stationær computer til.

Grafikkortet er af fin kvalitet og gør det faktisk muligt at spille 3D-spil i pæn opløsning og detaljeringsgrad. Harddisken på 500 gigabytes har en flot læsehastighed på over 106 megabytes i sekundet. Alt i alt har vi en computer med meget flot ydelse, helt på linje med mange stationære.

Som normalt på kraftige bærbare må man finde sig i en vis blæserstøj, der bliver højere ved belastning. Computere med så meget kraft har en tendens til at tømme batteriet hurtigt, men en batteritid på næsten tre timer er langtfra det værste, vi har været ude for.

Læs endnu flere test og nyheder
Bestil Komputer For Alle

Fakta

Specifikationer:
• CPU: Intel i7 2,9 GHz
• Ram: 4 GB
• Grafik: GeForce GT 540M
• Harddisk: 500 GB
• Skærm: 15,6 tommer
• Opløsning: 1366 x 768 pixels
• Webkamera: 1,3 megapixels
• USB: 3 x USB 2.0, 1 x USB 3.0

Målinger:
• PassMark: 1197
• 3DMark Vantage: P4602
• BatteryMark: 175 minutter
• Harddisk-læsning:
106,1 megabytes/sekund
• Vægt: 2,6 kilo
• Mål: 38 x 25 x 2,8 cm

  • Masser af kraft

  • Hurtig harddisk

  • Fin lyd

  • Lav skærmkvalitet

  • Ringe tastatur

Eksterne links
Læs mere om...
Forbind pc'en til dit TV

Forbind din tablet, computer eller telefon til dit TV med en smart TV-adapter. Køb den nu sammen med et abonnement på Komputer for alle for 99,50 kr.

Læs mere her

Årets bedste tilbud!

Få landets bedste pc-magasin i hele 2016. Lige nu sparer du 690 kroner, når du bestiller et årsabonnement.

Læs mere

Gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her:

Komputer for alle
Mest læste
Gendan de slettede filer

Gendan de slettede filer

På nettet kan du finde bunkevis af lovlige gratisprogrammer. Komputer for alle har udvalgt et rigtigt godt og gratis gendannelsesprogram.

Læs mere

Komplet kontrol over harddisken

Komplet kontrol over harddisken

Hold styr på din lagerplads, migrer til nye harddiske og få databackup i Hard Disk Manager 15. (Programmet er på engelsk).

Klik her og hent Hard Disk Manager 15

D-Link DIR-655 Wireless N router

D-Link DIR-655 Wireless N router

D-links lover større rækkevidde og højere hastighed med deres nye router.

Læs mere

Nyeste

Pålidelig backup og gendannelse

Få både hurtig, enkel backup og pålidelige gendannelses-funktioner i Backup & Recovery 15 Home. (Programmet er på engelsk).

Klik her og hent Backup & Recovery 15 Home

Komplet kontrol over harddisken

Hold styr på din lagerplads, migrer til nye harddiske og få databackup i Hard Disk Manager 15. (Programmet er på engelsk).

Klik her og hent Hard Disk Manager 15

Bliv ekspert i Windows 10

Bestil Komputer for alle og få masser af tips, guider og programmer til Windows 10 og din pc.

Bestil bladet her