Sandberg-Hard-Disk-Cloner.jpg

Sandberg Hard Disk Cloner

Klon harddisken uden pc

23. november 2010

Hvis du vil slippe for besværet med at overføre data og geninstallere Windows og alle dine programmer på en ny harddisk, og du jævnligt har behov for at kopiere, læse og skrive større mængder data hurtigt fra én harddisk til en anden, kan du gøre det let for dig selv med Sandbergs Hard Disk Cloner. Kloneren indeholder to SATA-slots, så to SATA-harddiske kan tilsluttes din pc via eSATA eller USB. Du kan så kopiere hele eller dele af indholdet fra pc’ens harddisk til en eller to diske, der monteres i kloneren. Eller endnu smartere, så kan du kopiere data fra den ene harddisk til den anden i Hard Disk Cloner uden brug af programmer, og uden at din pc skal være tændt.

Den simple operation kræver blot, at disken, der skal kopieres til, har større lagerkapacitet end den disk, der kopieres data fra. Sandbergs sorte boks understøtter både harddiske på 2,5 tommer, som typisk sidder i bærbare computere, og på 3,5 tommer, som er gængse i stationære modeller. Vi tester Sandbergs kloner i næste nummer af Komputer for alle. Den vejledende pris er 499 kroner.

Måske er du interesseret i ...