Cookie- og privatlivspolitik


Samsung 900X3A

Med sit buede design og en vægt på blot 1,3 kilo er inspirationen fra Apples Macbook Air tydelig hos denne bærbare fra Samsung.

Set til:

11.499,00 kr
Tjek priser

Vores karakter:

Læsernes vurdering:

 

Samsung 900X3A er en tilsvarende computer med Windows og er på samme måde tænkt til folk, der skriver og surfer, og altså ikke til computerspillere.

Skærmen er på 13 tommer og for en gangs skyld af den matte type, der dæmper refleks fra det omgivende lys. Tastaturet er i fuld størrelse uden numerisk sektion, og et diskret baggrundslys gør det til at bruge i halvmørke. Der er en stor museplade uden separate knapper.

Portene finder vi diskret gemt væk i klapper på hver side af kabinettet. Her er netværksstik, HDMI-port, lyd, to USB-porte og en læser til microSD-kort. En af USB-portene er af den nye SuperSpeed USB3-standard.

Skærmen er usædvanligt lysstærk, og sammen med den matte overflade gør det computeren utrolig god at bruge selv i ganske stærkt lys. Det fås næppe bedre i denne pris- og vægtklasse.

Tastaturet er også i fremragende kvalitet. Tasterne er gode at skrive på, og det regulerbare baggrundslys er yderst behageligt. Nogle vil nok savne separate Page Up / Page Down-taster. Et værre problem er dog den store museplade, der i sig selv fungerer fint, men som nemt bliver ramt af hånden, så markøren pludselig lander uventede steder på skærmen. Det bør gøres bedre.Computerens Intel i5-processor er god uden at være voldsomt kraftig, og det integrerede grafikkort trækker bestemt ingen store 3D-spil. Alligevel føles pc’en lynhurtig, hvilket især skyldes SSD-drevet. Den starter hurtigt og åbner programmer og dokumenter i en fart, stort set uden at sige en lyd. Men Windows bruger hele 20 gigabytes af den kostbare SSD-plads til gendannelsesdata, der også ligger som dvd i pakken.

Vores målinger viser en pæn CPU-hastighed, den ventede beskedne grafikkraft, men en harddisk-ydelse på hele 228,9 megabytes/sekund. Sammen med en lav søgetid er det forklaringen på den gode hastighed, man oplever i det daglige.

Samtidig glæder vi os over, at blæseren næsten intet siger ved almindeligt brug og selv under hård belastning aldrig når over en hvisken. Vores batteritest gav nydelige fem timer på en opladning. Der er sjovt nok ingen mulighed for at åbne kabinettet eller skifte batteri.

Læs endnu flere test og nyheder
Bestil Komputer For Alle

Fakta

Specifikationer:
• CPU: Intel i5 2,3 GHz
• Ram: 4 gigabytes
• Lager: 128 gigabytes SSD
• Skærm: 13,3 tommer
• Opløsning: 1366 x 768 pixels

Målinger:
• Lysstyrke: 424 cd/m2
• SSD-hastighed:
228,9 megabytes/sekund
• PassMark: 813,5 / 472,9
• 3DMark: P998
• BatteryMark: 322 minutter
• Mål: 32,9 x 22,7 x 1,6 cm

  • Let og stille

  • Flot skærm

  • Fin batteritid

  • Lynhurtig SSD

  • Irriterende museplade

Eksterne links
Læs mere om...
Overvåg dit hjem

Med et IP-kamera kan du holde øje med dit hjem direkte fra din smartphone. Få kameraet med Komputer for Alle for kun 149,50 kr.

Læs mere her

Årets bedste tilbud!

Få landets bedste pc-magasin i hele 2016. Lige nu sparer du 690 kroner, når du bestiller et årsabonnement.

Læs mere

Gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her:

Komputer for alle
Mest læste
En ordentlig lydoptager

En ordentlig lydoptager

Audacity er et komplet lydstudie, der gør det muligt at optage ubegrænset meget lyd, endda i mange spor, og derefter redigere og mikse resultatet, som du har brug for.

Læs mere

Pålidelig backup og gendannelse

Pålidelig backup og gendannelse

Få både hurtig, enkel backup og pålidelige gendannelses-funktioner i Backup & Recovery 15 Home. (Programmet er på engelsk).

Klik her og hent Backup & Recovery 15 Home

Gendan de slettede filer

Gendan de slettede filer

På nettet kan du finde bunkevis af lovlige gratisprogrammer. Komputer for alle har udvalgt et rigtigt godt og gratis gendannelsesprogram.

Læs mere

Nyeste

Pålidelig backup og gendannelse

Få både hurtig, enkel backup og pålidelige gendannelses-funktioner i Backup & Recovery 15 Home. (Programmet er på engelsk).

Klik her og hent Backup & Recovery 15 Home

Komplet kontrol over harddisken

Hold styr på din lagerplads, migrer til nye harddiske og få databackup i Hard Disk Manager 15. (Programmet er på engelsk).

Klik her og hent Hard Disk Manager 15

Bliv ekspert i Windows 10

Bestil Komputer for alle og få masser af tips, guider og programmer til Windows 10 og din pc.

Bestil bladet her