Læs også

3dkort

3D-kort

Phishing

Begrebet phishing, der skal udtales som det engelske ord for "at fiske", betegner en særlig type organiseret kriminalitet, der foregår over internettet og udgør et stadig stigende problem.

Phishing består i at svindlere udsender e-mails med logoer, firmaoplysninger og andet udstyr, der giver dig det indtryk, at du kan have tillid til kilden. Det kan fx være Amazon, eBay eller din bank. I mailen kan du fx blive bedt om at opdatere dine kundeoplysninger inden for et kort tidsrum. Ofte er der et link direkte til den side, hvor du kan opdatere kontooplysninger, brugernavn, password, personnummer mv. Problemet er blot, at afsenderadressen på e-mailen er fup og at dine oplysninger lander direkte i indbakken hos en svindler, der nu kan bruge dine oplysninger til enten at dræne dine konti eller til at stjæle din digitale identitet og begå kriminalitet i dit navn.

I England er problemet med phishing efterhånden så stort, at de engelske banker overvejer at lade deres kunder selv hæfte for de penge, de er blevet snydt for.

Der er nogle ganske få regler, der er gode at følge for at undgå phishing-fælden: - Afgiv aldrig fortrolige oplysninger efter opfordringer i en e-mail. Gå ind på firmaets hjemmeside og tjek dine kontooplysninger. Hvis det er sandt, at du skal opdatere noget, står det helt sikkert også der. - Anskaf dig et ordentligt spamfilter. De fleste phishing-forsøg bliver sendt ud som spam. - Har du den mindste mistanke om, at der er noget galt, bør du kontakte det ægte firma.

Måske er du interesseret i ...