Ofte stillede spørgsmål om CD´en

Er min CD i stykker?Hvis din CD starter meget langsomt, mangler grafik, kommer med sære fejlmeldinger eller endog slet ikke starter, er dit eksemplar sikkert beskadigt. Send en e-mail til Redaktionen med dit navn og adresse, så sender vi dig en frisk CD.Et program på CD'en virker ikke!Hvis du har problemer med at køre bestemte programmer fra CD'en, skal du kontakte vores SPØRG OS SERVICE, som du finder på forsiden af www.komputer.dk

28. august 2002

Er min CD i stykker? Hvis din CD starter meget langsomt, mangler grafik, kommer med sære fejlmeldinger eller endog slet ikke starter, er dit eksemplar sikkert beskadigt. Send en e-mail til Redaktionen med dit navn og adresse, så sender vi dig en frisk CD.

Et program på CD'en virker ikke! Hvis du har problemer med at køre bestemte programmer fra CD'en, skal du kontakte vores SPØRG OS SERVICE, som du finder på forsiden af www.komputer.dk

Spillene kører dårligt Vær opmærksom på programmernes systemkrav. Specielt de store spil stiller meget store krav til computeren, og specielt dens grafikkort. At et grafikkort hedder noget med 3D er ikke en garanti for at det har kræfter til at køre de nye spil. Til det formål skal bruges moderne kort, dvs. kort af typen GeForce, Radeon o. lign. Lidt ældre kort kan også bruges, hvis du sørger for at køre med lav skærmopløsning. I de fleste computere er det muligt at montere et nyt og bedre grafikkort. Du skal også sørge for at have den nyeste version af DirectX installeret. Den finder du på CD'en under "Tilbehør".

Kan jeg få virus af CD'en? Det er muligt at få en falsk virusalarm i forbindelse med CD'en. Visse installationsprogrammer og andre komprimerede filer kan ved et tilfælde indeholde kodesekvenser, der kan forveksles med virus. Opdatering af antivirusprogrammet vil normalt fjerne problemet. Norman Viruscontrol har dog en funktion der forsøger at gætte på nye virustyper. Det udløser en del falske alarmer og en opdatering hjælper ikke på det.

Hvis din computer i længere tid har været uden virusbeskyttelse og du derefter installerer et antivirusprogram fra CD'en, vil du sandsynligvis finde et eller flere virus på din computer. De var der før uden at gøre sig bemærket. At der skulle være virus på CD'en er effektivt udelukket. CD'en bliver testet både under produktion og før duplikering med helt friske udgaver af de bedste antivirusprogrammer, og er der det mindste problem, bliver det løst.

Grundig skanning med AVG Hvis en virus er sluppet ind i en fil i Windows, der er beskyttet eller i brug, kan det være nødvendigt at bruge dos-udgaven af AVG for at rense den. Der gør du sådan:

Genstart computeren, og tast F8, før Windows starter. Det giver dig en lille menu, som du styrer med piletasterne. Vælg "Kun kommandoprompt" eller "Fejlsikret med kommandoprompt". Du får nu en dos-skærm med teksten "C:>" i venstre side.

I Windows XP skriver du "cd programmer\grisoft\AVG6" for at komme til mappen med AVG. I Windows 98/Me skriver du "cd progra~1\grisoft\AVG6" for at komme til mappen med AVG.

Skriv "AVG" for at starte programmet. Efter et øjeblik kommer der en menu i blå, hvid og gul. Tast "C" for at lave en komplet test og rensning af alle filer på din computer. Det tager et stykke tid.

Når programmet er færdigt, taster du Retur og "X" (Exit) for at komme ud af AVG. Du kan nu genstarte din rensede computer.

Kan programmerne lave problemer i min computer? Programmerne er grundigt gennemtestet på flere forskellige computeren, inden de kommer med på CD'en og fungerer efter vores bedste overbevisning godt. Det er dog ikke nogen garanti mod problemer, da ethvert stykke software kan indeholde fejl. Fejl på harddisken eller i Windows kan også forårsage problemer, når man installerer større programmer, uanset hvilket program der er tale om. Det skyldes ikke fejl i de installerede programmer. Windows 2000 og Windows XP er langt bedre beskyttet mod den slags fejl.

Vi kan ikke påtage os nogen form for ansvar for eventuelle problemer opstået i computeren.

Måske er du interesseret i ...