Læs også

MPEG

Mp3

Mp3-formatet gør det muligt at lagre lyd i noget nær cd-kvalitet på en brøkdel af pladsen. En cd-rom fuld af mp3-lydfiler kan rumme lige så meget musik som 10-15 almindelige musik-cd'er.

Mp3-formatet kan lagre lyd på mindre plads ved at smide en del af lyden væk. Når lyden alligevel er næsten upåvirket, skyldes det, at mindre detaljer i musikken bliver overdøvet af kraftigere lyde. Under mp3-kompressionen kasseres de detaljer, som alligevel ville være næsten umulige at høre. Mp3 er en lille del af MPEG-2-standarden, der bruges i blandt andet DVD-film.