nyheder/sl_183.jpg

Kunstner tjener penge på at synge på Second Life

Sanger Grace Buford tjente sidste år 56.000 kroner på at synge live for sine fans på kaffebar. Men Grace Buford forlader aldrig sin lejlighed i Georgia, for koncerterne foregår online i en virtuel verden, som hedder Second Life.

Klokken er 9 om morgenen, og Cylindrian Rutabaga står med mikrofonen i hånden på det lokale værtshus. Musikeren, med det krøllede røde hår og det sjove navn, hvide bluse og mønstrede nederdel, griber sin hjemmelavede guitar, og lader blikket glide henover publikum.

Hendes fans er allerede "rockende", nogen bevæger sig i en breakdance, og andre som John Travolta i en diskodans. En kvinde snor sig i kattekostume, mens en anden i lang selskabskjole bare sidder på en stol midt i det hele. En mand der har tårnhøjt afrohår og 3D-briller, ser mere ud som om han svømmer end at han danser. Det specielle publikum, ser ikke ud til at genere Cylindrian. Hun lader sig ikke engang mærke af, når en dansende mand i kilt, følges med en flok får, som også danser. Cylindrian er online i Second Life, og her kan alt lade sig gøre.

Grace Buford er glad for alle sine fans på Second Life, og så giver det hende en ekstraindtægt, som hun nemt kan bruge som enlig forsøger. Hun nyder at synge live, og elsker den respons hun får fra sine fans online.

Det kan være svært for en kunstner at slå igennem i den rigtige verden, og mange har derfor fået ideen til gøre det i Second Life. Der købes og sælges alt her, og det giver kunstnere, musikere, kunstmalere og modedesignere mulighed for at præsentere deres værker.

Alle kan være med, og det er ganske gratis. Du kan skabe den version af dig selv, som du drømmer om. Så blander du dig med andre virtuelle personer i en tredimensionel, virtuel verden, der ikke er så forskellig fra vores egen. Du kan købe din egen digitale ejendom, du kan have et virtuelt job og deltage i virtuelle koncerter og kunstudstillinger. Selvom der bruges virtuelle penge i Second Life, så kan disse veksles til rigtige penge.

I Second Life bruger du en speciel valuta til at købe varer og tjenesteydelser for. Den valuta hedder Linden Dollars, eller L $. Du kan med dem betale for at deltage i koncerter og møde de optrædende på virtuelle mødesteder. Andre køber tøj, cd og meget andet for deres online penge. Linden Dollars kan veksles til de fleste af verdens valutaer på samme måde, som når rejsende veksler fra dollars til euro. Kursen er ifølge Second Lifes hjemmeside cirka 260 L $ for 5,60 kroner.

Måske er du interesseret i ...