Joystick

Et joystick er en styrepind, som først og fremmest bruges til at styre computerspil med.

I sin simpleste form er et joystick blot en lille pind, der kan skubbes i otte forskellige retninger. Denne type finder man stadig i spillehaller og på elektriske kørestole. Det typiske pc-joystick er en avanceret affære, som ikke blot kan angive en retning, men også, om din bil, mand eller flyvemaskine skal bevæge sig langsomt eller hurtigt. Op til otte knapper kan bruges til at skyde, hoppe og meget andet. Og på force feedback-joysticks kan man mærke det rykke i joysticket, når man fx støder mod en forhindring. Joysticks er uundværlige til nogle spil, fx flysimulatorer, men direkte ubrugelige til andre, fx SimCity.

Måske er du interesseret i ...