nyheder/DEF.png

Imponerende spil kræver gode øjne

Det klassiske Defender spil i 16 x 16 pixels kræver skarpe øjne.

20. august 2008

En særlig øvelse blandt programmører er at gøre programmer og kode så små og effektive som muligt – det er nødvendigt, hvis man vil have mikrochips med begrænset kapacitet og størrelse til at udrette en masse. Og det er god træning, der for mange er blevet en hobby.

Nu er det lykkedes Mathieu ’p01’ Henri at klemme et klassisk spil ned i et såkaldt favicon på 16 x 16 pixels. Et favicon er det ikon, som nogle hjemmesider som Komputer for alles eller Google har, så de er grafisk nemme at genkende i browserens adressefelt eller blandt ens Foretrukne. Her kan du så med tasterne WASD og N spille det klassiske skydespil Defender mens du besøger hjemmesiden Defender of the Favicon – men vær advaret, det kræver rigtig gode øjne.

Måske er du interesseret i ...