nyheder/hellgate.jpg

Helvede er løs i London

Som i Diablo er banerne tilfældigt genererede, så ikke to spil er ens. Hellgate: London indeholder også rollespilselementer.

Hvis du kunne lide Diablo, og det kunne millioner af spilkøbere, så får du nu chancen for at opleve den samme spilleglæde i en 3D-udgave af London befolket med horder af dæmoner. Spillet hedder Hellgate: London og foregår i et fremtidens London, hvor helvedes porte har åbnet sig og sluppet de onde indbyggere løs i byens gader. Dit job er at samle våben og sende underverdenes indbyggere tilbage, hvor de hører hjemme. Det bliver første spil fra Flagship Studios, men folkene bag Hellgate: London ved, hvad de har med at gøre, da de arbejdede på Diablo og Diablo II inden de gik deres egne veje.

Andre Diablo-veteraner er blevet hos Blizzard og har stået bag online-succesen World of Warcraft, og andre løsgængere står bag et andet nyt onlinespil, Guildwars.

Måske er du interesseret i ...