DiskDigger

Gendan de slettede filer

På nettet kan du finde bunkevis af lovlige gratisprogrammer. Komputer for alle har udvalgt et rigtigt godt og gratis gendannelsesprogram.

Når man sletter en fil i Windows, lander den umiddelbart i Papirkurven og kan gendannes derfra. Men når man har tømt Papirkurven eller flash-kortet fra kameraet og pludselig udbryder "UPS!", er der stadig en mulighed. Filen er nemlig ikke ganske forsvundet, det er kun henvisningen til den, der er slettet. Hvis man er hurtig og kigger efter, inden pladsen bliver brugt til noget andet, er der gode chancer for at få en fortabt fil eller flere tilbage.

DiskDigger gennemgår harddisken for fortabte filer og gemmer dem på et sikkert sted. Programmet går efter tre kategorier af filer: slettede, tabte og mistede.

1. Slettede filer er dem, der er fjernet fra Papirkurven eller slettet af programmer. Det er hurtigt at finde en oversigt over filerne og gendanne dem.

2. Tabte filer er dem, som er blevet væk fra mapper pga. fejl på harddisken. Det tager noget længere tid at finde dem, og man skal vide lidt om navnet på den fil, man søger.

3. Mistede filer ligger på harddiske, som ikke kan ses fra Windows. Det tager lang tid at søge efter filerne, men er alternativet at miste sine data, er det indsatsen værd.

Det kan betale sig at installere DiskDigger på forhånd, så det er klar øjeblikkeligt, når en fil forsvinder.

Gratis backup Vi kan også anbefale det gratis backup-program Keepit, hvor du kan gemme dine fotos, dokumenter, filer og din musik sikkert og godt på nettet. Komputer for alle har lavet en speciel aftale med Keepit, som giver vores abonnenter ekstra meget plads på Keepits super-sikre servere. Læs mere og hent Keepit

Måske er du interesseret i ...