nyheder/wow_145.jpg

Forbud mod online-spil i Tyskland

Tyskland er allerede blandt de lande med den strengest lovgivning for spil. En række spil er gennem tiden blevet aldersklassificeret, og endnu flere er blevet censureret eller ændret. Nu blusser diskussionen igen op, og især World of Warcraft, Counter-Strike og Far Cry 2 er i skudlinien.

Efter sidste uges brutale skolemassakre uden for Stuttgart er der nu blevet rettet beskyldninger mod online-spil som Counter-Strike og Far Cry 2, så tyske myndigheder overvejer at indføre endnu flere begrænsninger på den slags underholdning.

Tyske politikere ønsker mere kontrol og flere forbud. Blandt andet diskuteres det, om der skal indføres betydelig strengere kontrol med, når butikker sælger spil til mindreårige. Potentielle bøder kan havne så højt som på 50.000 euro, svarene til godt 370.000 kroner.

Et mere kontroversielt forslag er, at sætte aldersgrænse på online-rollespillet World of Warcraft og andre tilsvarende spil op. Det er socialministeren Mechthild Ross-Luttmann, som har fremsat dette forslag, og hun ønsker ikke bare højere aldersgrænser, men også mere information til forældrene om farer forbundet med online-spil.

Der er dog stemmer i Tyskland, blandt andet forfatteren Andreas Rosenfelder, som ikke mener at World of Warcraft er forklaringen på de skudepisoder, vi på det seneste har oplevet. Efter hans mening er spillet mildt sagt urealistisk, og kan derfor ikke være skyld i massakren ved Stuttgart.

Måske er du interesseret i ...