nyheder/necbatteri.jpg

Brandsikre batterier er på vej

Hvis du er bange for, at batterierne til din bærbare pc ryger i luften, så er der godt nyt her. Næste år kommer der nemlig nye batterier på markedet, og de er både brandsikre og har længere levetid end de nuværende litiumbatterier.

17. august 2006

I denne uge måtte Dell tilbagekalde ikke mindre end 4,1 millioner batterier fra firmaets bærbare computere. Den uheldige situation skyldes, at firmaets batterier er lavet af litium, et kemisk stof som let kommer ud af balance, hvis noget uforudset sker. Det betyder, at en kortslutning kan føre til brand eller en mindre eksplosion, hvis sikkerhedssystemet svigter.

Heldigvis er der gode chancer for, at vores bærbare computere i fremtiden bliver 100 procent brandfri. Selskabet Zinc Matrix Power forventes således næste år at præsentere en ny type batteri. De nye batterier er zinkbaserede og indeholder i modsætning til litiumbatterier ikke brændbar væske. Resultatet er batterier, som hverken udvikler varme eller kan eksplodere. Batteriernes levetid er tilmed længere end dem med litium. I følge Zinc Matrix Power er der tale om 10 effektive timer, mens en pc på litium sjældent kører mere end seks timer.

Måske er du interesseret i ...