Windows 8 screen

Windows-boss stopper

Undren og spekulation som følge af pludselig afsked i Microsoft-toppen.

15. november 2012
sinofsky

Der var intet der tydede på, at manden ansvarlig for Windows 7 og 8 ville stoppe hos Microsoft. Steven Sinofskys afsked kommer nemlig midt i lanceringen af Windows 8 og Microsoft store nye tavlepc-sats Surface. To af Microsofts største lanceringer i årevis.

Microsoft siger, at Sinofskys afsked er foregået ordentligt og på hans initiativ, men det drages i tvivl af den abrupte udmelding og den dårlige timing. Rygtespalten er også allerede i fuldt sving, da det er standard at det meldes ud måneder i forvejen så alle er forsikrede om at tingene går efter planen, og positionen kan overdrages i ro og orden, hvilket ikke har været tilfældet.

En magtkamp imellem chefen for hele Microsoft, Steve Ballmer og Steven Sinofsky er en af teorierne bag den pludselig exit. Sinofsky har arbejdet for Microsoft i 23 år, og den nye chef Julie Green var chokeret over den pludselig forfremmelse, ifølge hendes Twitter-konto. Julie Green er mest kendt for at være en af de ledende kræfter bag den nye Windows 8-brugerflade, tidligere kendt som Metro.

Måske er du interesseret i ...