USA

USA kan lukke internettet

USA's præsident kan få beføjelser til at varetage eller helt lukke internettet i en nødsituation. Et nyt lovforslag vil nemlig give meget udvidede beføjelser til USA’s ledelse i en krisesituation.

Et nyt lovforslag er blevet fremført, der skal give USA’s præsident udvidede internetbeføjelser i tilfælde af en nødsituation.

Den såkaldte ”Protection Cyberspace as a National Asset Act” (PCNAA) vil, hvis den bliver vedtaget, betyde at en ny afdeling skal oprettes i det Hvide Hus. Afdelingen skal stoppe cybertyveri, indbrud og angreb mod både den føderale og den private sektor sammen under én ledelse.

Samtidigt vil PCNAAen betyde, at blandt andet bredbånds-udbydere, teleselskaber og søgemaskiner lovmæssigt forpligtes til at følge regeringens krav i en krisesituation, eller risikere bøde-straf.

Forslaget er fremført af den amerikanske senator og forhenværende vicepræsident-kandidat Joe Lieberman, der begrunder sit forslag med behovet for at beskytte den nationale sikkerhed.

“Internettet er måske startet som en kommunikativ besynderlighed for nogen og 40 år siden, men nu er det en nødvendighed i det moderne liv, og desværre én, der er under konstant angreb” lød det fra Joe Lieberman, i sin tale til senatet.

Som forslaget står, er den eneste reelle begrænsning, at det ikke er tilladt at gennemføre aflytning uden en domstols godkendelse. Ellers er der intet der hindrer præsidenten i at lukke eller overtage styringen med store dele af det amerikanske net i en krisesituation.

Det forventes at de meget udvidede beføjelser til præsidenten vil gøre det svært at få lovforslaget igennem i sin nuværende form.

Måske er du interesseret i ...